Udskældt EU-eksportstøtte sløjfes

HANDEL: EU’s landbrugskommissær varsler et endegyldigt stop for eksportstøtte til europæiske fødevarer, der sælges til Afrika. Symbolsk, men vigtigt signal, der dog ikke går langt nok, vurderer Mellemfolkeligt Samvirke og tidligere udviklingsminister.

BRUXELLES: En af de mest udskældte ordninger i EU's regelbøger står til at blive sløjfet - i hvert fald over for Afrika. De såkaldte eksportrestitutioner, der er blevet bundet i halen på europæiske landbrugsvarer for at gøre dem konkurrencedygtige på verdensmarkedet, skal aldrig mere kunne bruges til at dumpe europæiske madvarer til lave priser på markederne i de fattigste lande i Afrika.

Det er meldingen fra EU's landbrugskommissær, Dacian Ciolos.

"Jeg er parat til at foreslå et endegyldigt stop for brugen af eksportrestitutioner til de udviklingslande. Selv i krisetider, hvor instrumentet ellers stadig kan bruges," sagde Dacian Ciolos ved en stor landbrugs- og miljøkonference i Berlin.

Login