Trussel om Europol-exit får kløerne frem

GODKENDT: EU-parlamentarikerne godkendte onsdag et nyt og forstærket Europol, men ikke med DF og Folkebevægelsens gode vilje.

STRASBOURG: Nej-partierne tøvede ikke med at støtte et fortsat dansk medlemskab af et styrket Europol, da valgkampen rasede forud for afstemningen om retsforbeholdet i december.

Da EU’s parlamentarikere onsdag gav endeligt grønt lys til det intensiverede europæisk politisamarbejde havde piben dog fået en ret anden lyd.

Langt de fleste af de 13 danske parlamentarikere støtter op om et bredere mandat til Europol, som får flere muskler til anti-terrorsamarbejde, deling af efterretninger, bekæmpelse af cyberkriminalitet med mere.

Login