SF bliver fuldt medlem af det Europæiske Grønne Parti

PARTI: Lørdag ventes SF at blive godkendt som fuldt medlem af det Europæiske Grønne Parti. Det er en politisk markering, der ikke kun afspejler det skift, der er sket i SF's EU-politik, vurderer kommentator.

”Vi skal være Danmarks grønne parti”.

Sådan lød det fra Pia Olsen Dyhr, kort efter hun blev formand for SF i starten af året. Og det budskab følges der nu op på: SF bliver på lørdag nemlig optaget som fuldt medlem af det Europæiske Grønne Parti efter at have været observatør i en årrække.

Beslutningen om at ville optages blev taget på det ekstraordinære landsmøde i marts, hvor Pia Olsen Dyhr formelt blev formand for partiet. Og ifølge SF-kender og kommentator Erik Holstein er der tale om mere end blot en teknikalitet.

Login