Sådan imødegår den tyske regering velfærdsturismen

VELFÆRDSTURISME: Den tyske regering har fremlagt sit bud på, hvordan der kan strammes op på vandrende EU-borgeres adgang til sociale ydelser. Børnepenge vil stadig kunne sendes ud af landet.

BRUXELLES: Den tyske regering slår fast, at vandrende EU-arbejdstagere har ret til børnepenge. Også selv om de går til børn bosat uden for landet.

Det er en af konklusionerne i en 133 sider lang rapport fremlagt onsdag i Berlin, der tager bestik af EU-borgeres adgang til sociale ydelser og skitserer de tiltag, som den tyske regering vil foretage sig for at dæmme op for debatten om velfærdsturisme.

Rapporten er resultatet en udredning udført af en tværministeriel arbejdsgruppe nedsat i januar efter lang tids mediedebat om konsekvenserne af arbejdsindvandring fra andre EU-lande. En debat, der er blevet forstærket af, at tyskerne ved årets indgang fjernede de sidste begrænsninger på arbejdsindvandring for bulgarere og rumænere. Sidste år kom 75.000 rumænere og bulgarere til Tyskland. Det tal ventes fordoblet i 2014.

Login