Rohde: Danmark bør droppe krav om EU-rabat

RABAT: Danmark kaster sig ud i farligt spil ved at kræve en EU-rabat. Krisen i Europa er for dyb til at gå efter kortsigtede nationale sejre, siger Jens Rohde. Venstre og De Radikale forsvarer kravet om en dansk rabat.

Det mener Venstres europa-parlamentariker Jens Rohde, der finder det meget paradoksalt, at medlemslandene hele tiden giver nye opgaver til EU - blandt andet en ny udenrigstjeneste - og samtidig vil have rabat fra at betale til EU's budget.

"Danmark bør ikke arbejde for en EU-rabat. Det er kun med til at udvide kriterierne, så der kan blive flere lande, der skal have en rabat," siger Jens Rohde til Altinget.dk.

Han advarer imod, at regeringen tager til EU's budgetforhandlinger for at pleje sit eget nationale spor. Krisen i Europa er nemlig så eksistentiel, at der er brug for mere solidaritet i Europa, ikke mindre.

Login