Regeringen trodser advarsel fra embedsmænd om "markant risiko" for at sende grønne midler retur til EU

Regeringen har valgt at overføre syv procent fra den direkte landbrugsstøtte til grønne tiltag under landdistriktsprogrammet i 2022, selv om det ifølge Landbrugsstyrelsen indebærer "en markant risiko for, at midlerne ikke kan hjemtages". Beslutningen er "faglig forsvarlig", siger fødevareministeren.

Der bliver kastet så mange penge efter grønne indsatser under landdistriktsprogrammet i 2022, at pengene kan ende med at ryge tilbage til EU.

Det er konsekvensen af regeringens beslutning om at overføre syv procent fra den direkte landbrugsstøtte, fordi der i forvejen er tilført ekstra mange EU-midler til disse grønne ordninger, lyder det fra embedsmænd i Landbrugsstyrelsen, viser dokumenter, som Altinget har fået aktindsigt i.

Embedsmændene advarer om, at det “ikke vurderes hensigtsmæssigt” at overføre midler fra den direkte landbrugsstøtte i 2022, og derfor indstillede de i februar i år til en fleksprocent på 0 procent.

Login