Regeringen tøver med mål for energieffektivisering

2030-MÅL: Fredag skal ministeren have mandat af Europaudvalget forud for topmøde sidst på måneden, hvor EU's klimamål for 2030 skal på plads. Endnu har regeringen ikke spillet ud med et mål for energieffektivisering. SF undrer sig.

Når medlemslandene senere i oktober skal blive enige om målene for EU's klima- og energipolitik frem mod 2030, er det usikkert, hvad regeringen vil kæmpe for.

I april sagde regeringen i et høringssvar til EU, at den gik ind for bindende, ambitiøse mål. Men der blev ikke sat tal på, hvor ambitiøs disse mål skal være efter dansk mening. Det blev endda understreget, at det var en foreløbig holdning, og at den endelige holdning var under udarbejdelse.

Siden er der ikke sket noget, og deadlinen nærmer sig med hastige skridt. På fredag er emnet på dagsordenen for Europaudvalget. Der skal regeringen have mandat til at forhandle en aftale på plads på topmødet, som finder sted 23-24. oktober.

Login