Regeringen snor sig for at undgå EU-krav om kædeansvar

MINI-TREPART: Regeringen sender lovforslag om håndhævelsesdirektivet i høring i 11. time. Danske firmaer kan blive pålagt strafgebyr, hvis en underentreprenør har snydt medarbejdere for løn. Det er ikke kædeansvar, men medansvar, forsikrer LO.

Allerede én dag efter, at regeringen indleder de officielle trepartsforhandlinger, vil beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) kunne bryste sig af en lille trepartsaftale.

Fredag fremsætter regeringen nemlig et lovforslag om implementering af det såkaldte håndhævelsesdirektiv, som er direkte baseret på et fælles udspil fra LO og Dansk Arbejdsgiverforening (DA).

Det centrale element i forslaget er en slags Lønmodtagernes Garantifond for udenlandsk arbejdskraft, som kan kompensere udenlandske ansatte, som er kommet i klemme på det danske arbejdsmarked.

Login