Rapport: Danmark har Europas tredjebedste sundhedsvæsen

BRONZE: Danmark kravler op på en tredjeplads i ny rangliste over de europæiske sundhedsvæsener. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) glæder sig over resultatet, men opgørelsen skal tages med et gran salt, mener Danske Patienter.

I modsætning til de danske håndboldherrer, der søndag aften ikke kunne sikre sig bronzemedaljen i EM i Kroatien, kan det danske sundhedsvæsen i år stille sig op på podiet som Europas tredjebedste.

Det viser en ny rapport fra den svensk baserede tænketank Health Consumer Powerhouse, der laver en årlig sammenligning og rangordning af de europæiske sundhedsvæsener.

Danmarks tredjeplads i år er en markant forbedring i forhold til sidste år, hvor Danmark kom ind på en 9. plads.

Login