Protest mod EU-landbrugsdom

LANDBRUGSSTØTTE: En EU-dom slår fast, at det er i strid med menneskerettighederne at offentliggøre navne og beløb på modtagere af landbrugsstøtte, men afgørelsen møder modstand både politisk og blandt medier.

Tre tyske landmænd har ved EU-domstolen fået medhold i, at offentliggørelsen af oplysninger om landbrugsstøtten er et brud på beskyttelsen af deres private rettigheder, men dommen trækker EU's bestræbelser på åbenhed flere skridt tilbage.

Den danske fødevareminister Henrik Høegh (V), der selv siden 2000 har modtaget godt fem millioner kroner i EU-støtte, vil kæmpe for at bevare åbenheden om landbrugsstøtten.

"EU's landbrugsstøtte er en stor økonomisk post på budgettet og har ofte være et varmt debatemne. Særligt derfor er åbenheden vigtig. Ellers risikerer vi, at debatten bliver præget af forkerte tal og påstande," siger Henrik Høegh.

Login