Polsk-ungarsk front i Østpartnerskabet

Af Michael B. Lauritsen og Kristoffer Hecquet
Magasinet rØST.

2011 vil være præget af et centraleuropæisk fokus, da både Ungarn og Polen vil besidde formandskabet for EU i løbet af året. Emner som relationer til Ukraine og Rusland og centraleuropæisk samarbejde vil derfor være at finde på dagsordenen. Men samarbejdet om disse dagsordener er ikke så stærkt, som man kunne forvente.

"Den nye regering i Ungarn er ret ny, så dialogen er kun lige begyndt, " siger Paweł Świeboda, der er ekstern rådgiver for det kommende polske formandskab.

"Jeg er ikke sikker på, hvor meget samarbejde der vil være, når alt kommer til alt. Selvfølgelig vil der være en del, hvad angår Østpartnerskabet (Associeringsaftaler med blandt andre Ukraine Georgien og Moldova, red.), men ikke nødvendigvis på andre områder," siger han. Świeboda har en formel, men på samme tid levende og overbevisende fremtoning, og kan ikke løbe fra, at han repræsenterer en seriøs akademisk institution.

Bureaukrati har taget fokus
Han forklarer, at efter Viktor Orban kom til magten i Ungarn, er store dele af statsadministrationen, inklusive udenrigsministeriet, blevet udskiftet efter et mønster, man kender fra både Polen og USA, men mere omfattende end hans erfaringer i Polen. Således er repræsentationen i EU ligeledes blevet kaldt hjem, og det tidligere ambassadørkorps fra Orbans foregående periode er blevet genindsat.

"På denne måde har Ungarn haft travlt med at omstrukturere sig selv, og med at håndtere den økonomiske krise. Det er derfor først nu, at diskussionen begynder, og jeg tror ikke, at vi skal forvente det store samarbejde mellem Polen og Ungarn, men lad os håbe på det bedste," siger han.

Generelt svagt samarbejde om formandskab i Europa
"På den anden side ser jeg heller ikke noget stort samarbejde i trio-landene," fortsætter Paweł Świeboda.

Han mener ikke, at et polsk-ungarsk samarbejde om EU-formandskabet ville overskygge formandskabssamarbejdet - de såkaldte trioer, der blev indført i EU i 2007. Ungarn er det sidste land i formandskabstrioen bestående af Spanien, Belgien og Ungarn, mens Polen er det første land i en trio med Danmark og Cypern.

"Der var store forventninger til indførelsen af gruppeformandskaber under forhandlingerne af Lissabon-traktaten og forfatningstraktaten, men dette har med sikkerhed ikke materialiseret sig, og der er ikke noget, der tyder på, at det gør det. Det er muligt at dele arbejdsopgaver på tværs af en trio, men der er ingen lande, der er interesserede i det for øjeblikket. Alle fokuserer på deres eget formandskab," forklarer han.

Lissabon-traktaten har ændret formandskabet
Świeboda skyder på at Spanien med Zapateros formandskab i foråret 2010 sandsynligvis var det sidste medlemsland, der forberedte sig på et stærkt formandskab. Man vidste ikke under forberedelserne, om Lissabon-traktaten virkelig ville træde i kraft, og kunne ikke forudsige, hvordan den ville påvirke et formandskab.

"Så man forberedte sig på to scenarier, et hvor traktaten var trådt i kraft, og et hvor den ikke var. Og det er tydeligt, at Spanien prøvede at gennemføre nogle af de idéer, der var forberedt til scenariet uden traktat. Og man blev hurtigt fanget i en fælde."

"Zapatero forsøgte allerede i januar at præsentere vidtrækkende forslag til 2020-strategien, men han måtte efter kort tid indse - også på grund af den økonomiske krise, der trak opmærksomhed på hjemmefronten - at hans manøvrerum som vært for formandskabet var begrænset under Lissabon-traktaten," forklarer Świeboda.

"Formandskabets rolle er under forandring og er stadig ved at blive rettet til. Der findes nærmest ingen rolle for premierministrene i formandskaberne. Det bliver svært for det polske og ungarske formandskab at positionere sig selv."

Østpartnerskabet og Ukraine
Det vigtigste samarbejdsområde for Polen og Ungarn mht. deres formandskaber er Østpartnerskabet. Og særligt det store naboland Ukraine har interesse. Både Polen og Ungarn har historisk set haft nære relationer til nabolandet Ukraine af territorielle og kulturelle årsager, og siden EU's udvidelse i 2004 har man - især fra Polens side - haft et stærkt engagement i Ukraine. Engagementet har dog skiftet karakter i takt med de politiske problemer i Ukraine, men det er ikke på grund af præsident Viktor Janukovitj's magtovertagelse, mener Paweł Świeboda.

"Den polske opfattelse af Ukraine begyndte allerede at ændre sig tidligere - under Timosjenko og Jusjtjenko," fortæller han. "Allerede her voksede frustrationen over, at Ukraine ikke kunne finde ud af at gøre brug af den nye situation, tabte potentialet bort og tabte den kapital, der var investeret i landet. Valget af Janukovitj blåstemplede blot denne følelse af frustration over Ukraine, som fandtes i Polen," siger han.

"Der findes mere realisme i dag. Det findes ikke længe denne romantiske følelse af, at Polen vil hjælpe Ukraine. Ukraine har en klar tendens til at ville blæse med mel i munden (fra engelsk: 'have their cake and eat it too', red.), og de forsøger at spille på flere heste samtidig [både Rusland og Vesten], men Polens strategiske interesser er stadig de samme. Man vil holde Ukraine så tæt på Europa som muligt - det har ikke ændret sig. Og man ved, hvor vigtig denne region er for Polen. Men det følelsesmæssige drive bag det er forsvundet, og man har fået fødderne tilbage på jorden," forklarer Paweł Świeboda.

Bekymring over Ungarn
Selvom der formentlig vil blive et godt samarbejde mellem Polen og Ungarn om Østpartnerskabet, da dette er blevet forberedt over længere tid, har Świeboda ikke store forventninger til Ungarns formandskab.

"Jeg er en smule bekymret over, hvilken præstation Ungarn kan gøre under formandskabet. Se for eksempel på den nye medielov, der gør det muligt for regeringen at udnævne ledelsen i et organ, der bestemmer over tv- og radiofrekvenser for ni år ad gangen. Det er ikke en særlig progressiv løsning."

"Ungarn er selvfølgelig ikke Ukraine, men de har vist, at man kan tage demokratiske skridt baglæns, selv i mere etablerede demokratier. Så jeg er bekymret, da regeringen er ny og generelt har et meget selvcentreret udsyn - og på grund af den store administrative omstrukturering, landet har været igennem for nylig, er jeg bange for, at landet ikke kan leve op til forventningerne."

Artiklen er også bragt i Magasinet rØST.