Per Clausen mest synlige EU-ordfører

SYNLIGHED: Enhedslistens Per Clausen er den mest synlige EU-ordfører i 2010, viser ny opgørelse. Socialdemokraterne skraber bunden.

Det viser en opgørelse, som Infomedias analyseafdeling har lavet for Altinget.dk over samtlige folketingsmedlemmers synlighed i den skrevne presse i 2010.

Ifølge opgørelsen er Per Clausen den mest omtalte EU-ordfører med 5. 153 omtaler i den skrevne presse. På den samlede liste er han nummer 23. I hælene på Per Clausen følger Liberal Alliances Anders Samuelsen, der er den anden mest omtalte EU-ordfører med 4.841 omtaler, mens Per Ørum Jørgensen (KD) indtager tredjepladsen med 3.821 omtaler i 2010.

I bunden ligger Pia Adelsteen (DF) og Kim Mortensen (S) med henholdsvis 865 og 579 omtaler i den skrevne presse. Bundskraberen er dog udvalgets formand, Anne-Marie Meldgaard (S), som blev omtalt 381 gange i 2010.

Login