Økologi-forhandlinger i EU rammer muren

STRID: Forhandlinger om økologiens fremtid i EU er blevet sat på standby, efter enighed mellem EU-landene og Europa-Parlamentet har vist sig umuligt på flere kardinalpunkter. Økologer håber, at hele aftalen falder til jorden.

BRUXELLES: Efter mere end et års forhandlinger mellem EU-landene og Europa-Parlamentet om fremtiden for økologisk landbrug i EU er forhandlingerne gået i hårdknude.

Det slovakiske formandskab, der leder forhandlingerne på vegne af EU-landene, har ikke kunnet samle opbakning til deres seneste kompromisforslag fra hverken Europa-Parlamentet eller EU-landene. 

En aftale skulle ellers være kommet på plads under et møde mellem EU-institutionerne onsdag, men formandsskabet havde på det tidspunkt end ikke lykkedes med at samle medlemslande om en fælles holdning. Derfor endte også dette møde uden enighed.

Login