Nyt adfærdskodeks skal holde EU-kommissærer ude af interessekonflikter

ETIK TAK: Onsdag trådte et sæt nye regler i kraft, der blandt andet strammer vilkårene for, hvornår afgåede kommissærer kan tage mod jobtilbud med potentielle interessekonflikter. Små skridt i den rigtige retning, vurderer ekspert.

BRUXELLES: I juli 2016 kom det frem, at EU-Kommissionens tidligere formand Jose Manuel Barroso havde takket ja til at blive bestyrelsesformand for investeringsbanken Goldman Sachs. Og så brød helvede løs.

Den omstridte bank spillede en afgørende rolle i den globale finanskrise, der dominerede store dele af Barrosos ti år i førersædet for EU-maskineriet fra 2004 til 2014. Kunne det virkelig passe, at han kunne arbejde for dem, kun 20 måneder efter han overlod rorpinden til efterfølgeren Jean-Claude Juncker?

Vrede kommissionsansatte følte sig særligt svigtede og indsamlede over 150.000 underskrifter med krav om, at Barroso skulle fratages sin EU-pension for det, de kaldte hans ”moralsk forkastelige” opførsel.

Login