Ny regering vil reformere EU indefra

GRUNDLAG: Den nye VLAK-regering vil reformere EU indefra, men understreger sin støtte til et ”stærkt” samarbejde. Ja tak til fri bevægelighed, men nej tak til "social union". Danmarks hovedfokus i Brexit-forhandlingerne vil være at varetage egne interesser.

EU er udfordret af flygtninge- og migrantstrømme og Storbritanniens beslutning om at forlade samarbejdet.

Og den nye trekløverregering vil ifølge sit regeringsgrundlag ”værne om det europæiske samarbejde ved at reformere det indefra."

”Regeringen vil arbejde for et stærkt, slankt og effektivt EU, der respekterer nærhedsprincippet og koncentrerer sig om de udfordringer, som medlemslandene bedst kan løse i fællesskab,” skriver regeringen i det 86 sider lange dokument, der blev fremlagt søndag eftermiddag.

Login