Ny hjemmeside for EU-skeptikere

EU-SKEPSIS: Regeringen lancerer i dag en ny hjemmeside, som skal øge dialogen mellem EU-tilhængere og -modstandere.

I dag lancerer det danske EU-formandskab en ny hjemmeside, hvis formål er at skabe dialog mellem tilhængerne og modstanderne af EU.

På hjemmesiden kan man læse om velfærd, demokrati, løn og arbejdsforhold. 

Hjemmesiden er et led i en ny EU-kampagne, hvor den danske regering især ønsker at komme de EU-skeptiske danskere i møde.

Folkebevægelsen mod EU har indsamlet 15.000 underskrifter fra danskere, som ønsker at gå til stemmeurnerne om finanspagten. Og der er planlagt en stor demonstration foran Christiansborg, når EU's finansministre mødes i slutningen af denne måned. Det er sådanne EU-skeptiske initativer, som har fået det danske formandskab til at lancere sin nye kampagne og hjemmeside.  

Login