Ny domstol skal gøre frihandelsaftale spiselig

TTIP: Ny investeringsdomstol skal erstatte international voldgiftsret, som kunne gøre det muligt for multinationale selskaber at sagsøge stater uden om nationale domstole. En klar forbedring, siger Poul Nyrup Rasmussen, som har været blandt de skarpeste kritikere.

EU-Kommissionen foreslår nu en ny transatlantisk domstol, der skal kunne afgøre tvister mellem multinationale selskaber og nationalstater.

Det sker som et forsøg på at imødegå det største kritikpunkt rettet mod frihandelsaftalen TTIP, der er under forhandling mellem EU og USA - nemlig voldgiftssystemet ISDS, der gør det muligt for multinationale virksomheder at søge erstatning fra regeringer, der laver regler, som går imod virksomhedens økonomiske interesser.

Både medlemsstater, Europa-Parlamentet og NGO’er har advaret imod, at ISDS-systemet kan underminere national lovgivning på områder som miljø, fødevaresikkerhed og forbrugerbeskyttelse.

Login