Ny armlægning om gennemsigtighed i EU-sager

KONTROL: Blå blok og Enhedslisten vil skrue yderligere op for kravene til gennemsigtighed, når Danmark implementerer EU-lovgivning. Regeringen afviser ideen som unødvendig og bureaukratisk.

Et flertal uden om regeringen kræver nu, at et nyt sæt regler for gennemsigtighed i implementeringen af EU-lovgivning også skal gælde alle lovændringer, der bliver indført uden at have været behandlet i Folketinget.

Regeringen har allerede indvilliget i at lave en række ændringer i behandlingen af EU-sager, men forslagene går ikke langt nok, mener både blå blok og Enhedslisten.

Regeringens forslag (se boks) skal gøre det mere gennemskueligt, hvornår ny lovgivning er udtryk for, at Danmark opfylder minimumskrav aftalt i EU-regi, og hvornår dele af lovgivningen udspringer af regeringens egne ønsker om for eksempel strengere miljøkrav. 

Login