Ministeriet kendte til overbetaling af landbrugsstøtte

OVERBETALING: Fødevareministeriet blev allerede i 2006 gjort opmærksom på, at de danske landmænd fik udbetalt for meget i landbrugsstøtte fra EU. Socialdemokraterne og SF vil nu se, om den tidligere regering kan stilles til ansvar for sagen.

Det bekræfter fødevareminister Mette Gjerskov (S) nu i et skriftligt svar til Folketingets fødevareudvalg.

Den 14. oktober i år slog Europa-Kommissionen fast, at danske landmænd havde fået udbetalt godt 160 millioner kroner for meget i landbrugsstøtte fra EU. Men ifølge fødevareministerens svar rettede EU's revisorer allerede en skarp kritik af den danske kontrol med EU's landbrugsstøttemidler i både 2006 og 2008.

Kritik i både 2006 og 2008
Efter et kontrolbesøg i juli 2006 kritiserede EU-revisorerne bl.a. det danske markbloksystem, krydskontrollen, og at de danske myndigheder havde godkendt flere arealer, som ikke opfyldte betingelserne for at få støtte.

Login