Messerschmidt kan fordoble mandatantallet

SPIDSKANDIDAT: DF's trumf til Europa-Parlamentsvalget er et stærkt kort, der måske kan trække to mandater til partiet. Morten Messerschmidt er sammensat: Politisk nørd i pressefolder og med håndværket i orden, men også en regelmæssig gæst på ugebladenes glittede sider.

Hans politiske idéer har skaffet ham medieomtale gennem tiden, og budskaberne er præsenteret effektivt i pressen ved stiftelsen af forskellige foreninger som Kritiske Licensbetalere, som skulle overvåge det venstreorienterede propagandamaskineri i DR, og Komiteen mod Moskeen, som skulle forhindre opførelsen af en moske på dansk grund. Selvom omtalen ikke varer så længe af gangen og ikke har sat uudslettelige spor i den politiske dagsorden, har han opnået noget andet og vigtigere, nemlig en massiv markedsføring af ham selv som person.

Nu retter han blikket mod Bruxelles for at afløse sin partifælle og tidligere EU-mentor, Mogens Camre.

Meldt ud - og ind igen
EU-skepsisen er partiets mærkesag, og især danskernes ret til selvbestemmelse og styrkelse af landets suverænitet i forhold som udlændingepolitik, sundheds- og socialpolitik og på miljøområdet.

Login