Massiv støtte til Cameron-krav

INDFLYDELSE: Der er stor opbakning til David Camerons krav om en stærkere stemme til nationale parlamenter fra de danske EU-politikere. Men EU's ledelse lytter ikke, beklager formændene for Europaudvalgene i Danmark og Sverige.

"Det er de nationale parlamenter, der er og vil forblive den sande kilde til demokratisk legitimitet og ansvar inden for EU. Det er vi nødt til at anerkende i den måde, EU fungerer," sagde Cameron.

Men briterne er langt fra de eneste, der mener, at de nationale parlamenter mangler indflydelse.

Dansk opbakning
Selvom Lissabontraktaten har givet flere beføjelser til nationale parlamenter, er der stigende bekymring i Folketinget for, om parlamenterne vil blive hægtet af. Det gælder særligt i etableringen af finansielt samarbejde inden for nye områder i EU.

"Udvidelsen af EU's kompetencer, som forhandles lige nu, gør, at vi er nødt til at se på, om vi har de fornødne redskaber som nationale parlamenter. Vi er inde i kernen af det nationale arbejde, så det er nødvendigt at se på, om de nationale parlamenters rolle i processen er god nok," siger Eva Kjer Hansen (V), der er formand for Folketingets Europaudvalg.

Login