Landbrugsreformen går ind i slutspurten med store huller

STATUS: Aftalen om EU's landbrug skal være på plads inden for de næste tre uger, men der er stadig afgørende spørgsmål, som slet ikke er forhandlet på plads. Splid mellem Rådet og Parlamentet kan få forhandlingerne til at trække ud. L&F håber på hurtig aftale.

Reformen af EU's fælles landbrugspolitik skal være sået, vandet og klar om knap tre uger.

Det fastholder det irske EU-formandskab med landbrugsminister Simon Coveney i spidsen, selvom det endnu ser sparsomt ud med resultater af de mange møder.

Faktisk er de store ting i reformen ikke på plads endnu. Det handler blandt andet om den omstridte grønning af landbruget, om et loft for støtten til hver enkelte landbrug og om medfinansiering på de midler, lande må overføre fra søjle et, den direkte støtte, til søjle to, landdistriktsstøtten.

Login