Kira Marie Peter-Hansen får ny politisk rådgiver

Amanda Husum, der hidtil har været EU-fuldmægtig i Folketinget, rykker til Bruxelles og bliver politisk rådgiver for Kira Marie Peter-Hansen.

Amanda Husum skifter Christiansborg ud med Bruxelles. Her skal hun være politisk rådgiver for SF-medlemmet Kira Marie Peter-Hansen, der er næstformand i Underudvalget om Skatteanliggender.

Det oplyser hun på LinkedIn.

Husum har tidligere været praktikant for Kira Marie Peter-Hansen i Europa-Parlamentet og har det seneste halve år været EU-fuldmægtig i Folketinget.

Login