Kari: Kendisfaktor bliver en udfordring

INTERVIEW: Den nyvalgte spidskandidat for Folkebevægelsen mod EU, Rina Ronja Kari, er et ukendt ansigt for befolkningen. Det bliver ifølge hende selv en udfordring i den kommende valgkamp, og derfor er politikken hendes bedste kort på hånden.

"Vi skal genvinde vores mandat og gerne have et mandat mere. EU-modstanden er stigende på mange måder, og frustrationerne over den måde EU blander sig mærker jeg i stort set alle dele af vores samfund. Det skal vi omsætte til vælgeropbakning ved valget," siger hun.

Hun peger selv på, at det er en udfordring, at hun ikke er så kendt som Søren Søndergaard (E), der er bevægelsens nuværende medlem af Europa-Parlamentet.

"Jeg er mindre kendt end Søren og de andre spidskandidater. Det betyder, at folk ikke vil genkende mig så hurtigt. De skal se mig og høre mig nogle flere gange, før de får en idé om, hvem jeg er, og hvad jeg står for. Det står i modsætning til Ellen Trane Nørby og Morten Messerschmidt, som den danske befolkning bredt har set meget de seneste år," siger Rina Ronja Kari.

Login