Kandidatlande skal have en plads ved forhandlingsbordet i EU som observatører

I stedet for først at få alle fordelene som fuldt EU-medlem for enden af en svær og sikkert meget lang proces, bør vi give kandidatlande en slags pakkekalender, hvor de løbende kommer til at nyde godt af visse goder ved EU-samarbejdet, før de til sidst får hele pakken, skriver Jakob Wind.

For nylig offentliggjorde EU-kommissionen en afgørende og længe ventet rapport. Den skulle gøre status på, hvor mange fremskridt tre lande – Ukraine, Moldova og Bosnien-Herzegovina – havde gjort for at påbegynde forhandlingerne om EU-medlemskab.

På Kommissionens opfordring bliver det nu EU’s stats- og regeringschefer, der på deres topmøde i december skal beslutte at igangsætte optagelsesforhandlingerne. Danmark bør være blandt de lande, som presser på for, at der nu bliver taget de næste skridt.

Præcis som daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) gjorde det med østudvidelsen i 2002, skal SVM-regeringen tage førertrøjen på og tage teten i de her forhandlinger. Vi skal forberede os på en udvidelse af EU – det er i vores bedste interesse.

Login