Helveg tror på ambitiøse EU-klimamål

INTERVIEW: Danmark indgik fredag i alliance med Tyskland for at få bindende mål for energieffektivitet med blandt EU's klimamål for 2030. Der udestår stadig en række spørgsmål inden det afgørende møde til oktober, men klimaministeren er fortøstningsfuld.

Nogenlunde sådan opsummerer klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen (R) fredagens møde med ministerkollegaerne i EU. På programmet var mål for klima og energi mod 2030 på europæisk plan, som EU's stats- og regeringschefer skal indgå en aftale om på et topmøde til oktober.

Målene får ikke kun betydning internt i de europæiske lande, men bliver også et væsentligt indspil i de internationale klimaforhandlinger, hvor der arbejdes frem mod en stor global aftale i Paris i 2015.

"Jeg er sikker på, at stats- og regeringscheferne lander en aftale til oktober. Og jeg er også fortrøstningsfuld i forhold til, at vi får en god aftale, som sætter nogle ambitiøse mål. Der udestår stadig et stort stykke arbejde, men der er også noget at arbejde med," siger Rasmus Helveg Petersen ovenpå ministerrådsmødet.

Login