Fri roaming i EU bliver alligevel ikke helt fri

DATA: EU-Kommissionen vil sætte begrænsninger på det gebyrfri dataforbrug i EU, som skal træde i kraft næste sommer. Teleindustrien jubler, mens forbrugerorganisation ikke mener, der længere er tale om helt fri roaming.

BRUXELLES: Det bliver alligevel ikke muligt at bruge ubegrænset data i EU uden at risikere et ekstra gebyr.

Den fri roaming – som EU har arbejdet på i årevis – vil blive begrænset af et volumenloft på meget "fordelagtige" datapakker, lyder et forslag fra EU-Kommissionen.

Dermed bliver der sat et loft over, hvor meget data europæerne gebyrfrit kan bruge, når de med ubegrænsede eller store mængder billig data i deres telepakker fra sommeren 2017 surfer på nettet med deres mobile enheder i andre EU-lande.

Login