Formandskab med centraleuropæisk dagsorden

1. januar overtager Ungarn formandskabet i EU. Landet arver det meste af dagsordenen, men det unge EU-land har en klar ambition om at lade Centraleuropa fylde mere.

"Vi vil benytte dette halve år til at opnå noget ekstra for Europa," siger Eniko Gyori, der er Ungarns udenrigsministeriums ansvarlige for forberedelserne af EU-formandskabet. Men hun er alligevel ambitiøs, hvad angår planerne for formandskabet, beretter hun i et interview med Budapest Times.

"Hidtil har Ungarn efter min opfattelse været alt for afdæmpet som medlem. Jeg håber, at det snart vil ændre sig," siger hun.

Centraleuropæisk fokus
Den konservative regering under premierminister Viktor Orban, der kom til magten i maj i år med stort flertal, har en lang og ambitiøs agenda for foråret 2011.

"Der er travlt i den ungarske administration for tiden i forbindelse med forberedelserne," fortæller ambassaderåd Christine Petheö fra den danske ambassade i Budapest til Altinget | EU.

"Den ungarske udenrigspolitik afviger ikke stort, hvis man sammenligner den nye og gamle regering, da de begge har haft en centraleuropæisk vinkel. Det er mest på indenrigspolitikken, man kan mærke en stor forskel," forklarer hun.

Et af de områder, som i høj grad kommer til at karakterisere det ungarske formandskab, vil blive det regionale fokus.

"Det handler for det første om Donau-strategien, der skal etablere et centraleuropæisk samarbejde i stil med Østersørådet," fortæller Petheö. Donau-strategien støttes af Rådet og Kommissionen og skal lanceres endeligt til foråret under det ungarske formandskab.

"Samarbejdet kommer til at omfatte områder som økonomi, miljø og transport, men det bliver ikke et decideret politisk talerør for Centraleuropa i EU-sammenhæng," siger hun.

Kroatisk medlemskab
Derudover prioriteres udvidelse imod Sydøsteuropa højt, særligt hvad angår nabolandene Kroatien og Serbien. Ungarn, der selv er et relativt nyt medlem af EU, kender til - og sympatiserer med - den situation, de to lande befinder sig i på nuværende tidspunkt. Men samtidig har Ungarn andre grunde til at ønske netop disse to lande med i EU. I provinsen Vojvodina i det nordlige Serbien findes et stort ungarsk mindretal på næsten 300.000, og Kroatien deler en lang fælles historie med Ungarn i det Habsburgske Rige og senere i Østrig-Ungarn.

"Ungarn vil gøre en stor indsats for at for at lukke forhandlingerne med Kroatien i løbet af foråret, men også Serbien, der ikke er nået lige så langt i processen, ønsker man at hjælpe på vej. Udvidelse er i det hele taget et stort emne. Også Tyrkiet vil man støtte så godt man kan, men det er selvfølgelig begrænset, hvad man kan gøre i øjeblikket i denne sammenhæng fra formandskabets side," forklarer Christine Petheö.

Af øvrige udenrigspolitiske prioriteter vil Ungarn styrke de Østlige Partnerskaber. Her har Ukraine særlig prioritet og man satser på at gennemføre visumliberaliseringer i løbet af formandskabsperioden. Derudover samarbejder Ungarn i vid udstrækning med Polen om indholdet af dagsordenen, selvom Polen ikke er med i Ungarns formandskabstrio. En stor del af de politiske prioriteter overlapper imellem de to lande, så man forsøger at skabe kontinuitet i det centraleuropæiske fokus igennem hele 2011.

Et løft til økonomien
Ud over de centraleuropæiske emner er EU's mål i 2020-strategien, som er blevet arvet efter Belgien, vigtig for formandskabet, og man vil fokusere på en økonomisk opstramning hos medlemsstaterne. Blandt andet skal stabiliserings- og vækstpagten til genforhandling med Europa-Parlamentet under det ungarske formandskab.

Hvad angår økonomien, bliver dette en stor opgave at styre, da Ungarn har haft svært ved at håndtere de nationale budgetter på hjemmefronten og dermed ikke selv synes at være et oplagt forbillede.

Dog har Orban været konsekvent og hårdhændet i nedskæringer på de offentlige budgetter, hvilket bl.a. gælder de højtansattes lønsedler. Disse nedskæringer frygtes dog at blive erstattet af korruption. Det nyeste korruptionsindeks fra Transparency International (der dog er baseret på indberetninger hovedsaligt relateret til den tidligere regering) viser Ungarn på en middelmådig plads som nummer 50 sammen med Saudi Arabien - under både Botswana og Oman.

National dagsorden
Selvom mange af Ungarns prioriteter for formandskabet er en videreførelse af trioens arbejde og indeholdes i 2020-målene, afspejler de i høj grad den nationale politiske dagsorden. Særligt arbejdsløshed er et stort politisk emne for tiden.

"Den globale økonomiske krise kom rullende, da den ungarske økonomi var meget svag, så vi arbejder os nu igennem en dobbelt krise," udtaler den ungarske præsident Pál Schmitt i et interview med Time Magazine.

"Ti procent ledighed er uudholdeligt i Ungarn. Vi er nødt til at skabe arbejdspladser. Specielt for den unge generation, som er hårdere ramt af arbejdsløshed. Regeringen ønsker at skabe 1 millioner jobs i løbet af 10 år."

I forbindelse med 2020 strategien er bekæmpelse af arbejdsløshed og fattigdom en topprioritet på Ungarns dagsorden.

Hjælp til romaer
Ungarns regering vil desuden - i kølvandet på Frankrigs masseudvisninger - sætte fokus på en forbedring af den fælles strategi for integration af Europas romabefolkning. Efter en folkeoptælling i 2001 boede der godt 200.000 romaer i Ungarn, men estimeringer anslår et mindretal på op imod en million.

"I årevis har vi presset på for at få rettet opmærksomhed imod dette emne på europæisk niveau, men med meget begrænset succes," fortæller Eniko Gyori fra det ungarske udenrigsministerium. "Nu har emnet selv fundet vej til den europæiske dagsorden."

Hun forklarer, at det bl.a. vil være nødvendigt at iværksætte en omfattende kontrol af, hvordan EU's midler til integration af romaer er blevet benyttet af de nationale regeringer.

"Er pengene nået de rette steder hen? Og i så tilfælde, hvor effektivt er de blevet anvendt?" funderer Gyori. Hun håber på, at en endelig aftale vil kunne ligge klar i juni.

"Under alle omstændigheder vil vi sørge for, at emnet ikke bliver fejet af bordet endnu engang. Dertil er det alt for vigtigt."

På ambassaden i Budapest uddyber ambassaderåd Christine Petheö:

"Ungarns romabefolkning er ikke lige så stor som i blandt andre Rumænien, men romaer har været et stort politisk emne. Den nye regering under Viktor Orban har igangsat en del initiativer for at integrere romaer i samfundet og det vil man gerne vise frem," fortæller hun. "Man vil gerne have at emnet tages alvorligt på europæisk niveau og at man finder nogle fælles tiltag i EU."

Stabilt formandskab
Ifølge Petheö er det på nuværende tidspunkt for tidligt at danne sig et indtryk af, hvordan Ungarn rent administrativt vil være i stand til at danne de fysiske rammer for EU-samarbejdet, men der arbejdes på højtryk for at få det hele klar.

"Til gengæld forventes det, at Ungarn på den politiske side vil kunne præsentere et meget stabilt lederskab, da regeringspartiet Fidesz ud over at have et sikkert flertal i parlamentet desuden fik bekræftet sin store opbakning ved lokalvalget i sidste måned," fortæller hun.

Ifølge kilder i det ungarske udenrigsministerium ønsker man under formandskabet at styrke det europæiske fællesskab i EU og kæmpe imod et Europa i flere hastigheder. Regeringen udmelder, at Ungarn ønsker at spille rollen som den "den ærlige mægler" i de europæiske forhandlinger.