EU's sikkerhedsstrategi opdateres med fokus på terror

SIKKERHED: For at sikre en mere tidsvarende beskyttelse af borgerne har EU-Kommissionen lavet en ny sikkerhedsstrategi. Der er fokus på terror, organiseret kriminalitet og cyber-kriminalitet.

STRASBOURG: I kølvandet på attentaterne i Paris og København tidligere i år bliver EU's sikkerhedspolitik nu opdateret.

Med en ny 5-årig strategi forsøger EU-Kommissionen at indstille EU's indsats på området til det aktuelle trusselsbillede. Hovedbudskabet er mere og bedre samarbejde mellem medlemslandenes myndigheder.

”Det er vores intention, at nationale agenturer arbejder tættere sammen og deler mere information. Vi ønsker også at forbedre kontrollen med de ydre grænser og kampen mod fundamentalisme,” siger Frans Timmermans, førstenæstformand for Kommissionen.

Login