Europa-Parlamentet blokerer for kødklister

VETO: Enzymet thrombin bliver ikke tilladt som tilsætningsstof i EU. Det står klart, efter Europa-Parlamentet onsdag brugte sin vetoret og gik imod både Ministerrådet og EU-Kommissionen.

Europa-Parlamentet demonstrerede onsdag i Strasbourg sine nye beføjelser fra Lissabon-traktaten, da et lille flertal af de 736 folkevalgte politikere valgte at blokere det meget omtalte forslag om at tillade thrombin - kødklister - som tilsætningsstof i fødevarer.

Enzymet har været genstand for en særdeles ophedet diskussion, og fra dansk side fik fødevareministeren pålagt at sige nej til det over for sine EU-kolleger. Men kun en enkelt udover Eva Kjer Hansen (V) endte dog med at sige nej i Bruxelles, så både Ministerrådet og EU-Kommissionen er med Europa-Parlamentets beslutning blevet nedstemt.

Industrihensynene tabte
Medlem af Parlamentets miljøudvalg Dan Jørgensen (S) er stolt over, at det samlede Parlament valgte at stemme for udvalgets betænkning.

Login