Euro-krisen truer hele samarbejdet i EU

KLUMME: Direktør for European Policy Center, Hans Martens, advarer imod, at euro-krisen vil styrke nationalismen i EU's medlemslande og dermed true hele samarbejdet. EU bør ikke bevares for EU's skyld, men for alt det, vi har opnået i fællesskab, mener han.

Af Hans Martens,
Administrerende direktør, European Policy Center 

Finansmarkederne er utålmodige og gider ikke vente på resultater af reformer i de europæiske økonomier. Det er der ikke noget nyt i, men det giver pres ikke alene på Grækenland, men på hele euro-samarbejdet og dermed i sidste ende på selve EU-konstruktionen.

Hidtil har EU og EU's ledere svaret markederne godt igen og har leveret resultater, og der ser ikke ud til på det niveau at være grænser for, hvor langt man vil gå for at sikre euroens og EU's eksistens. Problemet ligger ikke her, men snarere i, hvor langt man kan strække den europæiske solidaritet mellem befolkningerne. Det er utrolig let at etablere en populistisk modreaktion i de lande, der betaler, men selv om der har været nogen snak om de "dovne sydlændinge", er det hidtil lykkedes at tøjle retorikken.

Login