EU vil rådgive om klimatilpasning

EU: EU-Kommissionen har nedsat en styringsgruppe for klimatilpasning, fordi Kommissionen nu skal hjælpe medlemslandene mere med klimatilpasningen.

Nu er der kommet skub i en styringsgruppe for klimatilpasning i EU. Gruppen har holdt sit første møde, og konklusionen var, at EU-Kommissionen spiller en vigtig rolle i forhold til at rådgive medlemsstaterne om klimatilpasning.

Ideen med en Styringsgruppe for Klimatilpasning blev lanceret i forbindelse med EU's Hvidbog fra 2009. Men først i september i år blev styringsgruppen endeligt nedsat under Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Klima.

"Formålet med gruppen er at hjælpe Kommissionen med at styre og integrere al arbejdet omkring især klimatilpasning," siger Rosario Bento Pais, der er ansvarlig for styringsgruppen og leder af klimatilpasningsenheden under EU-Kommissionen.

Uformel og rådgivende
Gruppen har repræsentanter fra alle medlemsstater, også Danmark. Derudover sidder der repræsentanter fra blandt andet NGO'er, Parlamentet og Den Europæiske Bank i gruppen. Alt i alt er der 45 medlemmer, og netop fordi gruppen er så sammensat, er formålet med gruppen ikke at udarbejde forslag til direktiver og lovgivning.

Login