EU vil ”grønne” landbrugsstøtten
BAGGRUND: Onsdag fremlægges EU-Kommissionens længe ventede udspil til reform af landbrugsstøtten. Meget tyder på, at Kommissionen vil gøre støtten mere grøn, og så skal den ikke kunne tildeles de største landbrug.
Men udspillet får denne gang også ekstra dansk opmærksomhed, da den danske regering kommer til at sidde for bordenden, når udspillet skal forhandles mellem medlemslandene i løbet af det danske EU-formandskab i 2012. Processen er allerede forsinket, og et fransk præsidentvalg kommer også til at lægge i vejen for, at en endelig reform bliver færdig under dansk lederskab. Alligevel er der store forventninger til, at Danmark kan føre reformen tæt på en aftale.
Landbrugsstøtten er en af EU's mere komplicerede aftaler, hvor de nationale interesser ofte får frit spil: senest har England og Polen blandt andet på forhånd kritiseret landbrugsstøtten for at ville "beskytte udaterede praksis fra fortiden". De to lande ønsker, modsat særligt Frankrig, en meget vidtgående reform af landbrugsstøtten.
Altinget.dk varmer op til Kommissionens reformforslag ved her at give et overblik over nogle af de nye forslag, som forventes at være med i EU-Kommissionens udspil. Overblikket bygger på lækkede versioner af Kommissionens udspil i pressen samt samtaler med kilder i embedsværket og blandt aktørere.
Landbrugsstøtten skal "grønnes"
Forslaget fra Kommissionen forventes i høj grad at følge linjerne fra Kommissionens egen meddelelse fra 18. november sidste år. Dengang fremgik det, at Kommissionen ønsker den fremtidige landbrugspolitik skal understøtte et bæredygtigt landbrug, som tager hensyn til klimaforandringer og miljø.
Det forventes derfor, at Kommissionen foreslår, at 30 pct. af de direkte betalinger til landmændene, skal gøres betinget af overholdelse af to-tre klima- og miljøvenlige dyrkningspraksisser - altså en "grønning" af den direkte støtte. Det forventes, at økologiske landbrug per automatik lever op til kravene og derfor vil kunne modtage denne supplerende støtte. Fra dansk side er der også udtalt et ønske om, at der bliver taget hensyn til medlemsstater, som allerede har indført aktiviteter på disse områder.
Der er stadig meget usikkerhed om, hvor hårde kravene vil blive, men det vil efter alt sandsynlighed dreje sig om:
- Afgrødevariation, hvor landbrug af en vis størrelse skal dyrke forskellige afgrøder.
- Vedvarende græsarealer, hvor landbrugere skal opretholde de permanente græsarealer, som de angiver i deres støtteansøgning for 2014 i årene frem.
- Miljøfokusarealer, hvor en vis størrelse af landbrugsarealet skal afsættes til f.eks. brakarealer.
Loft for støtten
Kommissionen forventes at foreslå, at der fastsættes et loft over, hvor meget støtte en landmand kan få. Konkret kommer det til at betyde, at de største bedrifter vil miste støtte. De "beskårne" beløb fra f.eks. store danske bedrifter vil dog ikke havne hos "den franske hyrde". I stedet vil pengene, som ikke længere skal udbetales til de store bedrifter, gå til landdistriktspolitikken i medlemslandet.