EU ruster sig til nyt slagsmål om klimakvoter

BAGGRUND: EU-parlamentarikere og medlemslande gør klar til ny armlægning om EU's klimakvoter. Dansk Energi og WWF efterlyser mere handling, mens regeringen nedtoner forventningerne.

BRUXELLES: EU's marked for CO2-kvoter skal endnu en tur gennem lovmøllen, når Unionen i de kommende uger og måneder skal forsøge at enes om en reform af kvotesystemet (ETS).

En lav pris på CO2-udledning – blot 6 euro pr. kvote – betyder, at tilskyndelsen til grønne investeringer halter, lyder diagnosen, som ligger til grund for reformforslaget.

Står det til EU-Kommissionen skal loftet over den samlede mængde af klimakvoter sænkes, så der fra 2021 kommer 2,2 procent færre kvoter ud i systemet hvert år. I dag sænkes loftet med en årlig takst på 1,74 procent. Over en tiårig periode vil reformen levere en ekstrareduktion af tilgængelige kvoter svarende til Storbritanniens CO2-udledning i et år.

Login