EU-opsang til briterne: Der bliver ikke noget indre marked a la carte

BREXIT: EU-landene er klar med deres plan for, hvordan en knap toårig overgangsperiode kan se ud, når briterne forlader EU-samarbejdet i 2019. Men ledende Brexit-tilhængere har svært ved at acceptere Storbritanniens rolle som ”vasalstat”.

BRUXELLES: Ingen handelsaftaler med tredjelande. Ingen plads ved forhandlingsbordet. Fuld efterlevelse af alle EU-regler under opsyn fra EU-Domstolen. Fuld indbetaling til EU-budgettet.

Sådan lyder vilkårene i forhandlingsmandatet for den overgangsordning, som den britiske regering har bedt om for at undgå, at virksomheder og borgere står i et regelvakuum, når Storbritannien forlader EU-samarbejdet med udgangen af den 29. marts 2019.

Mandatet blev blåstemplet mandag i Bruxelles blandt EU-ministrene i de 27 lande, der kommer til at udgøre Unionen på den anden side af den britiske exit. Det lægger op til at lade briterne forblive en slags skyggemedlem af Unionen i 21 måneder efter Brexit-dagen for på den måde at vinde tid til at forhandle en endelig aftale på plads om det fremtidige samarbejde mellem parterne.

Login