EU-memorandum splitter partierne

EU: Der er stadig for meget usikkerhed om EU til en ny bred europapolitisk aftale giver mening, mener regeringspartierne, der afviser ideen fra Venstre. LA mener til gengæld, at forslaget er ”fremragende”.

Ifølge Venstre står EU over for et "integrationsspring", der kan betyde et separat budget for eurozonen, bankunion og institutionelle ændringer. Derfor er der brug for at gøre Danmarks stilling op, mener partiet.

Forslaget får dog en kølig medfart hos regeringspartierne.

"Vi er enige med Venstre i, at vi står over for et EU i flere hastigheder, og det kræver, vi bider os fast i bordkanten for at være med. Men vi skal forhandle fra sag til sag for at få mest indflydelse," siger EU-ordfører Jens Joel fra Socialdemokraterne, der ikke mener, regeringen skal have et nyt grundlag for kommende forhandlinger.

Login