EU langt foran Danmark på handicappolitik

LOVGIVNING: Poul Lüneborg har gennem mange år repræsenteret danske handicappede i EU. Han udtrykker stor utilfreds med den danske indsats på handicapområdet. Til trods for langsom proces er EU langt mere effektiv end Danmark, argumenterer han. Eksperter er enige.

Poul Lüneborg er jurist og har mange års erfaring med EU-systemet. Han mener, at EU er langt foran Danmark, når det kommer til lovgivning på handicap-området.

"Hvis du tager til det tidligere DDR, er de langt mere avancerede, end vi er i Danmark, når det kommer til for eksempel fysisk tilgængelighed for handicappede," siger han og forklarer, at i Danmark er det meget svært at få den slags gennemført pga. en bureaukratisk struktur, hvor 98 kommunalbestyrelser skal kunne blive enige. Derfor går det langsomt med lovgivning i handicappolitik i Danmark.

"Der er ikke kommet et eneste nyt forslag på det handicappolitiske område i Danmark i de sidste ti år," siger Poul Lüneborg frustreret.

Login