Embedsmænd overtræder EU-retten med åbne øjne

INTERVIEW: Ny bog afslører, hvordan regeringsjurister leverer EU-retlige vurderinger med én konklusion til ministre, mens Folketinget får den modsatte konklusion. Det er et klart demokratisk problem, men der findes ingen let løsning på det, siger bogens forfatter, Jesper Tynell.

Den danske selvforståelse, som duksen i EU, slås der alvorlige skår af i en ny bog af den Cavling-prisvindende journalist Jesper Tynell. I hans bog Mørkelygten afslører anonyme danske embedsmænd, hvordan de med åbne øjne har leveret juridiske konklusioner om, at dansk lov er på kant med EU-retten, til regeringen, mens Folketinget og offentligheden er blevet præsenteret for den modsatte konklusion.

I bogen går Jesper Tynell i dybden med sagen om børnechecken, arbejdsmarkedsafgiften og RUT-registeret, hvor embedsmænd for at støtte regeringens politiske vilje lavede en række krumspring for at udlægge reglerne fra EU-retten til regeringens politiske fordel.

”Vi skal give så god rådgivning som muligt om, hvad vi vurderer, de juridiske risici er. Men hvis regeringen i sidste ende ønsker at blæse dem en march, så kan de godt gøre det,” siger en annonym regeringsjurist i bogen.

Login