EL revser Danmarks ja til EU-regnskab

EU-HUSHOLDNING: Danmark stemmer for Rådets anbefaling af EU's regnskab, men er samtidig enig i kritik fra de lande, der stemmer imod. Holdningsløst, lyder anklagen fra Enhedslisten.

I erklæringen kritiserer finansministre fra Storbritannien, Sverige og Holland, at EU's budget de sidste to år har indeholdt et stigende antal fejl, samt at det for attende år i træk ikke er lykkedes EU at få en uforbeholden blåstempling af regnskabet fra Den Europæiske Revisionsret i hus.

Ifølge finansministerens svar kan Danmark nikke genkendene til kritikken, men alligevel stemte regeringen ja til Rådets anbefaling. Den udmelding undrer Enhedlistens gruppeformand, Per Clausen, der efterlyser, at Danmark toner rent flag og støtter kritikken.

"Regeringen sender det signal, at Danmark ikke har nogen selvstændige holdninger, som man ønsker at markere, heller ikke selvom man har mulighed for at alliere sig med en række andre lande," siger han.

Login