DF: Europaministeren er unødvendig

EUROPAMINISTER: Den permanente europaminister er overflødig, mener Dansk Folkeparti, som ikke har mærket noget til europaminister Nicolai Wammen (S) i Europaudvalget. Europaministerens opgave ligger da også primært i Europa-Parlamentet, lyder det fra Socialdemokraterne.

"Det har ikke gjort nogen forskel decideret at have en europaminister," siger Pia Adelsteen, som mener, at europaministeren er en overflødig ekstra-minister, efter formandskabet er slut.

"Jeg har svært ved at se formålet med det. Det meste er stadigvæk delt ud på alle fagministre, og jeg har bare svært ved at se lige præcis, hvad det er, man skal bruge en europaminister til," siger Pia Adelsteen.

Ikke minister for europaudvalget
Hendes socialdemokratiske kollega Jens Joel er enig med Pia Adelsteen i, at europaministeren, men også formandskabet, ikke har haft nogen særlig betydning for Europaudvalget.

Login