Det sker i EU: Topmøder, børnegaranti og Lego-klodser på programmet

Der er to danske sager ved EU-Domstolen, et topmøde er i sidste øjeblik blevet henvist til cyberspace, og EU-Kommissionen træder nye veje på børneområdet i denne uge.

Mandag 22. marts
De europæiske udenrigsministre kommer til noget så sjældent som et fysisk møde i Bruxelles, hvor de blandt andet har Tyrkiet og EU’s sydlige naboskab på dagsordenen.

Og de er ikke alene i rådsmødebygningen. EU’s landbrugs- og fiskeriministre er også til stede og har blandt andet fiskeriet i britiske vande efter Brexit på plakaten både for i år og for 2022.

Til gengæld er der dømt videokonference for EU’s industriministre, der skal diskutere strategisk autonomi, og hvordan det koncept harmonerer med et konkurrencedygtigt Europa i en global kontekst.

Login