Det sker i EU: Skræmmende stille i Bruxelles

Efter en meget lang periode med et europæisk system i overdrive, er kalenderen i denne uge tom for møder. Det er Allehelgens dag i denne uge, hvilket betyder, at mens danskerne går til valg 1. november, holder EU-systemet fri.

Den mødefri uge i Bruxelles betyder, at konkurrencekommissær Margrethe Vestager kan være i Danmark, hvor hun mandag er hovedtaler på det årlige ledertræf i kommunalt regi.

EU-parlamentarikere og nationale folkevalgte mødes med de 78 lande fra Afrika, Vestindien og Stillehavsregionen i det såkaldte ACP-samarbejde. Mødet afholdes i Maputo og har blandt andet fødevaresikkerhed i kølvandet på den russiske invasion af Ukraine samt bekæmpelse af terrorisme i Afrika syd for Sahara på plakaten.

Danskerne stemmer til et valg, hvor EU nærmest ingen rolle har spillet, men hvor tre medlemmer af Europa-Parlamentet stiller op. Altinget har skrevet om både dem og deres suppleanter her og her.

Login