Det sker i EU: Showdown om topposter og EU-drømme på Balkan

OVERBLIK: Bliver der sat navne på, hvem der skal styre Unionen de næste fem år? Det er det store spørgsmål, der optager Bruxelles i denne uge, hvor EU-lederne også skal se, om de kan blive enige om at støtte et klimaneutralt EU i 2050, og om de vil starte optagelsesforhandlinger med Makedonien og Albanien.

Mandag 17. juni
Mens udenrigschef Federica Mogherini venter spændt på, om hendes afløser bliver fundet allerede i denne uge, gør EU's udenrigsministre status over, hvor effektiv Unionens fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik egentlig er, når de mødes i Luxembourg mandag morgen. De skal også give deres bud på, hvad der skal gøres anderledes i fremtiden.

Kendetegnende for alle rådsmøder i denne uge er, at det bliver uden dansk ministeriel deltagelse på grund af den manglende regering. Eneste undtagelse er topmødet torsdag og fredag, hvor der vil være en statsminister til stede.

I Madrid udspiller der sig et lille spansk drama, når det er meningen, at alle 54 nyvalgte spanske EU-parlamentarikere skal dukke op i hovedstaden for at aflægge en ed til den spanske grundlov. Problemet er, at to af de nyvalgte er i eksil i udlandet for at undgå retsforfølgelse for deres indblanding i selvstændighedsforsøget i Catalonien i 2017. Carles Puigdemont og Toni Comin kan dermed vælge mellem anholdelse og at opgive deres pladser i Parlamentet. En tredje catalansk leder valgt til EU-Parlamentet, Oriol Junqueras, sidder fængslet på anklager om anstiftelse til oprør. En domstol afgjorde fredag, at han ikke får lov til at komme ud for at tage del i ceremonien.

Login