Det sker i EU: Mindstelønnen er tilbage i søgelyset

EU-parlamentarikerne fastlægger deres forhandlingskurs i det for Danmark så betændte spørgsmål om mindsteløn, stort nyt forsvarsudspil ser dagens lys, en facebook-whistleblower kommer på besøg, mens Vestager får sin Google-sag for retten i denne uge i EU.

Den efterhånden ret berømte whistleblower fra Facebook, Frances Haugen, kommer til Europa-Parlamentet for at tale for Indre markedsudvalget. Det sker for at informere dem om tankegangen hos de techgiganter, de lige nu er ved at regulere gennem flere store stykker lovgivning.

Samme dag er der møde blandt eurolandene. Ud over at se på de generelle økonomiske tendenser for eurozonen skal de også diskutere inflation. Ud på eftermiddagen udvider de formatet til resten af klubben, der skal diskutere bankunion.

Ovre i Glasgow fortsætter klimatopmødet med stor EU-deltagelse.

Login