Det sker i EU: Brexit-feberredning, dansk jagt på ny EU-aftale og DF på italienske eventyr

OVERBLIK: DF leder efter nye højrenationale venner i Italien, Europa-Parlamentet ser på dansk ønske om særaftale, og så er der krisetopmøde, hvor det skal afgøres, om briterne kan få endnu en forlængelse, så de ikke skal være ude af EU-klubben allerede på fredag.

Mandag 8. april
Anders Samuelsen (LA) og EU’s andre udenrigsministre tager et smut til Luxembourg, hvor der afholdes ministerrådsmøde med blandt andet forholdet til EU’s østlige naboer på tapetet samt diskussioner om Libyen, Afghanistan og Venezuela.

I Milano samler den italienske leder af det højrenationale parti Ligaen, Matteo Salvini, en række partier til et møde. Ifølge italienske medier drejer det sig om tyske AfD, finske De sande finner og Dansk Folkeparti. Målet er at undersøge, om der er basis for at samarbejde efter europaparlamentsvalget og måske bygge en højrenational supergruppe.

I Bruxelles skal Europa-Parlamentets Borgerrettighedsudvalg diskutere den aftale om at forblive tilknyttet det europæiske samarbejde mellem anklagemyndigheder, Eurojust, som den danske regering arbejder på at få op at stå, inden Danmark bliver hældt ud på grund af retsforbeholdet til december.

Login