Denne uge i EU (9)

DET SKER: I Bruxelles skal finanspagten underskrives. Rådet vil beslutte, om Serbien skal gøres til kandidatland i deres ansøgning om optagelse i EU. Og herhjemme forsætter den danske debat om ACTA.

I Bruxelles
Mandag 27. februar samles Rådet med EU's udenrigsrepræsentant Catherine Ashton for bordenden for at drøfte EU's udenrigsanliggender.

Tirsdag 28. februar samles EU's ministerråd igen. Denne gang sidder den danske europaminister Nicolai Wammen (S) for bordenden under drøftelserne af EU's generelle anliggender. Som ét af de vigigste punkter på dagsordenen skal Rådet beslutte, om Serbien skal have kandidatstatus til at blive optaget i EU. En eventuel endelig optagelse af Serbien forventes først at ske tidligst 1. juli 2013. 

Den danske europaminister besøgte i sidste uge både Serbien og Montenegro, hvor han mødtes med regeringslederne fra begge lande for at drøfte deres ansøgninger. Efter sit besøg understregede europaministeren ved Europaudvalgets møde i fredags, at det danske EU-formandskab vil opfordre til, at Serbien får kandidatstatus.

Samme eftermiddag indgik Serbien og Kosovo en aftale om grænser, og Nicolai Wammen sagde i den forbindelse: ”Jeg hilser aftalen velkommen og ser den som et vigtigt bidrag forud for rådsmødet tirsdag. Med dagens aftale opfylder Serbien to vigtige krav, som EU stillede i december for at gøre Serbien til EU-kandidatland.”

Login