Denne uge i EU (37)

DENNE UGE: I denne uges EU-arbejde er det plenar-møderne i Europa-Parlamentet, der tager størst opmærksomhed, når indsatsen for at redde eurozonen skal debatteres sammen med Rådet og Kommissionen. Danmark lægger imidlertid jord til en stor europæisk uddannelseskonference og et valgmøde om EU.

Økonomi og budget er nøgleord i det politiske Europa i denne uge. Mandag mødes europa- og udenrigsministre i Bruxelles for at diskutere rammerne for finanserne for 2014-2020, og samme dag er der uformelt rådsmøde om landbrug og fiskeri i Wroclaw i Polen. Lørdag holdes ECOFIN-møde mellem de europæiske finansministre ligeledes i Wroclaw.

Plenaruge i EP
Europa-Parlamentet får en travl uge til efterårets første plenarforsamling i Strasbourg. Udover den formelle åbning med deltagelse af formandskabets præsident Bronislav Komorowski skal MEP'erne tirsdag stemme om en styrkelse af grænsekontrolsamarbejdet Frontex samt en evaluering på de sidste ti års terrorbekæmpelse.

Onsdag besøger både Kommissionen og Rådet parlamentsbygningen i Strasbourg for at debattere indsatsen for at stabilisere eurozonen. Desuden vil Europa-Parlamentet reagerer på Rådets budgetforslag for 2012, der fremlægges af formandskabet. Torsdag skal der stemmes om en resolution om Syrien og Libyen.

Login