Dansk kritik af EU-bistand til Mugabe

BISTAND: Efter 13 års pause genoptager EU nu støtten til Robert Mugabes styre i Zimbabwe. 1,7 milliarder kroner sendes afsted til landet de næste fem år, og det undrer en række danske politikere, som kalder det for en blåstempling af styret.

Mens den danske regering i 2013 stoppede den direkte støtte til Robert Mugabes styre i Zimbabwe, så sender EU nu for første gang i 13 år bistandsmidler til det sydafrikanske land.

234 millioner euro (ca. 1,7 milliarder kroner) har EU afsat til Zimbabwe frem mod 2020, og det møder bred kritik blandt danske politikere på Christiansborg og i Bruxelles.

”Jeg er dybt kritisk over for, at man giver direkte støtte til et styre, som Robert Mugabes. Det er grundlæggende et problem at støtte stater, der ikke overholder fundamentale menneskerettigheder. Den direkte støtte er en indirekte blåstempling af staterne, og det bryder jeg mig ikke om. I et tilfælde som Zimbabwes forstår jeg det simpelthen ikke,” siger udviklingsordfører Mette Bock (LA).

Login