Danmark og resten af EU’s spareklub får det svært

EU-BUDGETFIGHT: Den første runde i slagsmålet om EU’s næste milliardbudget viser, at Danmark og resten af spareholdet står ret alene.

BRUXELLES: Den danske regering får kam til sit hår, hvis den står fast på sit krav om, at medlemskontingentet til EU-klubben ikke må stige, efter briterne forlader samarbejdet.

Det står klart, efter EU-Kommissionens nye 8.500 milliarder kroner store udspil til Unionens næste syvårsbudget mandag blev udsat for den første tryktest fra EU’s ministre.

Her stod Danmark og de øvrige medlemmer af budgetstrammerklubben, Sverige, Østrig og Holland, temmelig alene med deres krav om, at EU-budgettet også fremover skal holde sig under den ene procent af bruttonationalindkomsten, som er uformelt loft over EU-finanserne i dag.

Login