Cypern afviser USA-ønske om at sende sine russiske våben til Ukraine
Cypern afslår at sende sine russisk-producerede våbensystemer til Ukraine. Vi har brug for alle våben selv i kampen mod vores tyrkiske besættere, hedder det.
CYPERN: Den amerikanske regering har anmodet en række lande om at sende sine russisk-producerede våbensystemer til Ukraine, hvis forsvar umiddelbart vil være i stand til at anvende dem uden yderligere træning. Et af de lande er Cypern.
Men det er blevet afslået af den konservative, cypriotiske regering. Den henviser til, at EU-landet, der er delvist besat af Tyrkiet, selv har brug for fuldt ud at kunne forsvare sig.
Det oplyser forsvarsminister Charalambos Petrides til Det Udenrigspolitiske Nævn i det cypriotiske parlament.